Category Archives: Uncategorized

INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING

Generalforsamling i Lyseng Taekwondo Klub 9. maj 2016 kl. 20.00 i klubbens lokaler på Gunnar Clausensvej

Dagsorden:

1) Valg af dirigent.

2) Bestyrelsens beretning

3) Fremlæggelse af foreningens regnskab

4) Fremlæggelse af foreningens budget til orientering

5) Indkomne forslag.

6) Fastsættelse af kontingent for medlemmerne.

7) Fremlæggelse og evt. vedtagelse af nye vedtægter

8) Valg af bestyrelsesmedlemmer samt suppleant til foreningens bestyrelse samt valg af unge observatører

9) Valg af revisor og revisorsuppleant

10) Eventuelt

Eventuelle forslag skal være bestyrelsen i hænde senest den  2. maj 16.

Bestyrelsen er i øjeblikket sammensat af 5 valgte personer (se navnene nedenunder), og som det fremgår, er det Lotte Adel Skriver og Jan Schou der er på valg i år

Lige år: Best. medlem 3. Lotte Adel Skriver Formand Jan Schou

Ulige år: Best. medlem 1. Camilla Stoltze, Best. medlem 2. Anne-Mette Mønsted, Kasserer Pia Mønsted

Rengøring m.m.

Hej alle. Så er der snart første træning i de nye lokaler, men der mangler stadig at blive lavet lidt før vi kan gå i gang. Der mangler lidt forskelligt, og der skal gøres rent. Hvis nogen har tid og lyst til at give en hånd, vil der være nogen fra kl. 17 i morgen (torsdag). Så kom med gulvskrubbe, klud og spand, og giv en hånd så vi kan blive færdige.

Indsamling

Til alle interesserede. Da vi jo er ved at istandsætte vores dejlige nye klublokaler, har vi fået et kanon godt tilbud fra en professionel maler som gerne vil male alle vægge og lofter der skal males. Da der ikke lige er budgetteret med denne udgift vil vi prøve at samle pengene ind via dette opslag. Vi mangler ca. 7000 kr. til at kunne dække denne udgift. Er der nogen der vil give et bidrag, kan pengene sendes via mobile-pay på nr. 20 53 34 20 eller ved henvendelse til mig i klubben. Alle bidrags ydere vil blive offentliggjort løbende på facebook og på denne side. Hilsen Pia Mønsted

 

Vi har lige nu  fået 6100 kr. samlet ind, og det er fra: Keld Mønsted, Carsten Stigers, Mette Mønsted, Frank og Lotte, Fardusa,  Johnny og Noah, Flemming Busk og Kirsten,  René Brandsborg, Mahnaz, Victor Wibe, Jytte, Camilla Stoltze; Jan, Axel og Alexandra

Arbejdsdag i klubben 13. februar

Kære alle

Efter en stærk indsats med nedbrydningen er vi nu kommet til at skulle indrette de nye lokaler. Jan og Sigge er allerede godt i gang med at sætte vægge op, men de kan ikke klare det alene.

Derfor vil det være rigtig lækkert hvis der er nogen der kan give en hånd nogle timer den 13. februar, så vi kan blive klar til at åbne 1. marts.

Nedenfor er en liste med opgave der skal klares. Hvis man er frisk på at hjælpe så meld endelig tilbage til Jan eller Sigge.

Arbejdsopgaver omfatter blandt andet:

  • Skrue gipsplader op (ikke svært, Jan skal nok være supervisor)
  • Male vægge
  • Rengøring (vaske vægge, lofter og gulve)
  • Hente klubbens ejendele, der pt. er i depot.
Formanden gør sig umage.
Formanden gør sig umage.

Ny cheftræner i Lyseng

Der blev på bestyrelsesmødet i går aftes besluttet at Jan Schou skal hjælpe Flemming Busk med at varetage cheftrænerens opgaver. Vi har således nu to cheftrænere, som deler opgaverne mellem sig.

Bestyrelsen tror på, at dette vil være til stor gavn for klubbens aktive medlemmer, da cheftrænerne på denne måde vil have mere tid til at fordybe sig i de enkelte opgaver.

Stort tillykke til Jan med udnævnelsen til cheftræner!

Byggeriet er skudt i gang!

Kære alle

Vores formand har nu underskrevet lejekontrakten og har fået udleveret nøgler til vores kommende lokaler, så det er nu en realitet at vi får nye klublokaler.

Udlejeren har sat håndværkere i gang med at bygge omklædningsfaciliteter og formanden og undertegnede er så småt i gang med nedbrydningsarbejdet.

Målet er at vi er klar til første træning første marts, så vi kunne godt bruge noget hjælp! Så hvis du har et par timer og en skruemaskine så kom endelig og hjælp. Det drejer sig om at der skal fjernes gipsvægge og bortskaffes affald, hvilket kommer til at gå stærkt hvis vi har en masse hænder til at hjælpe.

Når vi kommer på plads får vi også brug for komfur, køleskab og andre effekter. Så donationer af den slags modtages med kyshånd!

Lidt stemningsbilleder fra byggepladsen:

20160122_160819
Vores kommende dojang, der skal bare fjernes vægge. Formanden titter frem ved hjørnet.
20160122_162406
Formanden viser hvordan man tager bad i vores kommende omklædningsfaciliteter.
20160122_162516
Formanden glæder sig til at kunne byde på kaffe i vores kommende køkken.

20160123_164942

Nedbrydningsarbejdet er så småt i gang. Efter én times arbejde er der fjernet otte meter væg, så det går stærkt!