Category Archives: Uncategorized

Lærke – udtaget til VM 2016

Lærke Kamp Pedersen er udtaget til VM 2016 i Lima, Peru.

Lærke er udtaget i junior team disciplinen sammen med landsholdskammeraterne Eva Sandersen og Emma Kayerød Rasmussen, og samtidig som back-up til Eva Sandersen i individuel disciplinen.

Lærke Kamp Pedersen - VM2016

Det er anden gang Lærke deltager til et VM. Første gang var i 2014 (Mexico), hvor Lærke sammen Eva Sandersen og Ida Axø vandt bronze i cadet team disciplinen.

VM afholdes i år i Lima, Peru og finder sted i perioden 29. september – 2. oktober.

Vi ønsker Lærke et stort tillykke med udtagelse, og held & lykke i Lima.

Ny Sæson

Efter en dejlig lang ferie er vi nu nået til den første træning i den nye sæson. Det bliver som tidligere nævnt en fællestræning for alle interesserede. Træningen bliver afholdt den 3. august kl. 18 i vores dejlige nye lokaler. Vi håber at se mange til denne træning, så bare mød op. Mandag den 8. august starter al træning op igen, med samme tidspunkter som før ferien. Vel mødt til en ny sæson i klubben.

FERIE

Det er blevet besluttet at klubben holder sommerferie i hele juli måned så sidste træning før ferien bliver den 30. juni.  I uge 31 vil der være en fællestræning for alle interesserede onsdag den 3. august, og alt almindelig træning starter op igen mandag den 8. august. God sommer til Jer alle

Danish Open 2016

28. maj 2016 – Lærke Kamp Pedersen deltog lørdag i Danish Open 2016, Kolding. Lærke deltog i to discipliner – Individuel og Mix, hvor det blev til medaljer. I Individuel vandt Lærke sølv efter en overbevisende præstation, og i Mix blev det til bronze til mix-makkerparret Lærke og Emil Nørby, Risskov Taekwondo Klub.

Lærke Kamp Pedersen - Danish Open 2016_1

Stort tillykke med de flotte placeringer!

Lærke Kamp og Lyseng Taekwondo i Lokalavisen

Lokalavisen 24. maj – Lærke har for nyligt deltaget i både Belgian Open og Berlin Open med flotte placeringer. I begge stævner deltog Lærke i de sædvanlige tre discipliner – Synkron, Mix og Individuel. Trods stærk konkurrence i de respektive discipliner, blev det til imponerende placeringer, hvor Lærke samlet set høster 6 medaljer og pokaler. Placeringerne tæller 2 Guld, 3 Sølv og 1 Bronze. Tildelingen af tilskud til nye træningsmåtter fra Aarhus Idrætsfond omtales ligeledes.
Lærke og Lyseng

Udviklingssamling i Lyseng

Fredag d. 20. maj afholdes der i klubben udviklingssamling i teknik, og alle interesserede er velkomne. Så har man lyst til at prøve at træne konkurrence-teknik, er dette en oplagt mulighed.

Kravene for deltagelse er, at man skal være fyldt 11 år og have minimum 7. kup.

Der vil være træning fra 17.00 til 20.00, dog afbrudt af en lille spisepause, så husk at tage mad og drikke med.

Tilmelding kan ske ved henvendelse til Flemming Busk eller Mette Mønsted

2016-05-20 Udviklingssamling 2