All posts by sigge

Første graduering i de nye lokaler

Næste graduering i klubben finder sted tirsdag den 23.3. Det bliver således den første graduering i vores nye lokaler.

HUSK – For at  blive indstillet skal du kunne  dit pensum. Det vil sige, taeguek, hanbon kieruegi, stande, håndteknikker, spark, teori osv.

Det er dit eget ansvar at du kan dine ting, men du er selvfølgelig velkommen til at spørge en træner hvis du er i tvivl om noget.

For at kunne blive gradueret skal du indstilles af din instruktør.

Læs evt. mere her, hvor du også finder pensum: http://lysengtaekwondo.dk/vaerd-at-vide-som-elev/

Graduering-16-09-2015

Sidste arbejdsdag!!! (Forhåbentlig)

Kære alle

Vores nye lokaler er nu tæt på at være færdige bl.a. takket være en kæmpe indsats fra klubbens medlemmer og venner af klubben.

Udover nogle småting, mangler der bare at blive gjort rent, lagt måtter ud og flytte nogle møbler.

Derfor beder vi ydmygt om hjælp en sidste gang i denne omgang. Så mød gerne op søndag 6. marts. Som altid vil Frank sørge for toast og kaffe til de fremmødte!

Som det ser ud nu kan vi have første træning i vores nye lokaler mandag d. 14 marts. Glæd jer!

Arbejdsdag i klubben 13. februar

Kære alle

Efter en stærk indsats med nedbrydningen er vi nu kommet til at skulle indrette de nye lokaler. Jan og Sigge er allerede godt i gang med at sætte vægge op, men de kan ikke klare det alene.

Derfor vil det være rigtig lækkert hvis der er nogen der kan give en hånd nogle timer den 13. februar, så vi kan blive klar til at åbne 1. marts.

Nedenfor er en liste med opgave der skal klares. Hvis man er frisk på at hjælpe så meld endelig tilbage til Jan eller Sigge.

Arbejdsopgaver omfatter blandt andet:

  • Skrue gipsplader op (ikke svært, Jan skal nok være supervisor)
  • Male vægge
  • Rengøring (vaske vægge, lofter og gulve)
  • Hente klubbens ejendele, der pt. er i depot.
Formanden gør sig umage.
Formanden gør sig umage.

Nu rykker det for alvor!

I dag er der virkelig sket noget med de nye lokaler! Et nedbrydningshold bestående af Flemminf, Jytte, Mohammed, Formand Jan, Keld, Pia, Frank, Lotte, Victor og Sigmundur brugte vores søndag på at fjerne gipsvægge.

Det var en ren fornøjelse at se hvordan vores nye dojang åbenbarede sig gipsplade for gipsplade, for til sidst at blive til et stort tomt rum der bare venter på at blive fyldt med højlydte kihap!

Arbejdet med omklædningsrummene skrider også planmæssigt frem, så det varer ikke længe inden vi kan træne i vores helt egne lokaler.

Glæd jer, det bliver SÅ fedt!

Vores kommende dojang tømt for gipsvægge. Nu mangler der bare en gang maling og måtter på gulvene.
Vores kommende dojang tømt for gipsvægge. Nu mangler der bare en gang maling og måtter på gulvene.

Byggeriet er skudt i gang!

Kære alle

Vores formand har nu underskrevet lejekontrakten og har fået udleveret nøgler til vores kommende lokaler, så det er nu en realitet at vi får nye klublokaler.

Udlejeren har sat håndværkere i gang med at bygge omklædningsfaciliteter og formanden og undertegnede er så småt i gang med nedbrydningsarbejdet.

Målet er at vi er klar til første træning første marts, så vi kunne godt bruge noget hjælp! Så hvis du har et par timer og en skruemaskine så kom endelig og hjælp. Det drejer sig om at der skal fjernes gipsvægge og bortskaffes affald, hvilket kommer til at gå stærkt hvis vi har en masse hænder til at hjælpe.

Når vi kommer på plads får vi også brug for komfur, køleskab og andre effekter. Så donationer af den slags modtages med kyshånd!

Lidt stemningsbilleder fra byggepladsen:

20160122_160819
Vores kommende dojang, der skal bare fjernes vægge. Formanden titter frem ved hjørnet.
20160122_162406
Formanden viser hvordan man tager bad i vores kommende omklædningsfaciliteter.
20160122_162516
Formanden glæder sig til at kunne byde på kaffe i vores kommende køkken.

20160123_164942

Nedbrydningsarbejdet er så småt i gang. Efter én times arbejde er der fjernet otte meter væg, så det går stærkt!

 

ALL HANDS ON DECK!!!

Vores kære formand Jan har kontaktet Søren som er udlejer af vores nye lokaler.

Søren siger at han har skaffet nogle håndværkere der snart går i gang med at etablere toilet- og omklædningsfaciliteter.

Dette betyder at vi selv snart kan komme i gang med alt det der skal klares før vi kan flytte ind.

Derfor opfordres DU til at komme og give en hånd med, så vi hurtigst muligt kan få vores nye lokaler op at køre.

Opgaverne omfatter, men begrænser sig ikke til:

– Nedbrydning af eksisterende vægge

– Opbygning af nye vægge

– Maling buycbdproducts lokaler

– Flytte udstyr til de nye lokaler

Status på klublokaler – Del 2

ENDELIG LYKKEDES DET!

Vi har endelig fået byggetilladelse til vores lokaler!

Det har været et stort arbejde, men nu er det endelig ved at falde på plads, og vi glæder os helt vildt til at komme i gang med at flytte ind.

Næste trin i processen bliver at snakke med udlejeren og få underskrevet en lejekontrakt, så han kan komme i gang med at bygge omklædningsrum og toiletter til os.

Derefter må vi selv i arbejdstøjet og få indrettet vores lokaler, så vi forhåbentlig kan få de fedeste faciliteter i Århus! Og vi håber selvfølgelig at så mange fra klubben som muligt vil give en hjælpende hånd.

Når vi begynder at nærme os en indflytningsdato, vil der komme mere information om hvad der skal ske.

Status på klublokaler

Som mange ved arbejdes der i bestyrelsen hårdt på at få vores egne klublokaler. Vi har gennem en meget lang periode besigtiget en række mulige lejemål for at vurdere, hvorvidt disse kunne bruges som nye klublokaler.
Gunnar Clausens Vej 19 maps
Vi har i vinters fundet brugbare lokaler på Gunnar Clausens Vej i Viby.
Det er store lokaler, som giver gode muligheder for at indrette en fin stor dojang (kan opdeles i to dojanger), fitnessrum, opholdsrum, kontor og nyindrettede bade- og omklædningsfaciliteter adskilt til piger og drenge m.m.
Processen for at opnå de nødvendige godkendelser fra kommunen både i forhold til økonomi og ikke mindst i forhold til ibrugtagning til taekwondo (brandsikring, ventilation m.m.) er lang og krævende. Vi er af den opfattelse, at vi nu nærmer os målet dog udestår stadig den endelige og vigtigt godkendelse fra Byggeri.
Når samtlige godkendelser er på plads, underskriver vi lejeaftalen, hvorefter vi skal i gang. Der ligger en stor opgave for klubben og os alle i at rydde lokalerne og efterfølgende bygge skillevægge, male m.m. Men det er jo den sjove del – for så kan vi endeligt fejre, at vi har vores egne klublokaler!
Vi vender naturligvis tilbage med mere information så snart, der er væsentligt nyt vedrørende vores kommende klublokaler.
Indtil videre krydser vi fingre og håber det bedste. Det er tættere på end nogensinde før!
Hvis du har spørgsmål vedrørende klublokaler kan du tage fat i Jan, eller en anden fra bestyrelsen.