All posts by sigge

Trænerskifte på voksenholdet

Salvatore Nuccio har længe været en stor støtte for klubben ved at varetage træning af voksenholdet om onsdagen. Salvatore har ønsket at tage en pause, men vil fortsat være til rådighed som afløser. Rene Brandsborg, 4. Dan, har samtidig ønsket at bidrage med mere i klubben, hvorfor Rene fremadrettet overtager træningen af voksenholdet om onsdagen allerede fra onsdag 4.1. Rene har stor erfaring som instruktør, som jeg er sikker på, at alle vil nyde godt af – HUSK DERFOR AT STØTTE OP.

Jeg vil gerne på vegne af klubben takke Salvatore for det store træk og commitment gennem en lang periode, og samtidig byde Rene velkommen som fast instruktør i klubben.

Med ønsket om et godt og udviklende 2017 med masser af taekwondo træning, gradueringer og oplevelser samt de bedste hilsner.

Godt nytår!
Sabumnim

Hjælp til omdeling af flyers på søndag!!

Kære alle.

På Søndag den 18/12 kl 10.30 laver vi lidt reklame for klubben, for at trække Nye medlemmer til.
Vi tager ud og omdeler “flyers” I nærområderne.
I den forbindelse har vi brug for din hjælp en time eller to til at hjælpe med omdelingen.
Jeg håber at mange vil komme og hjælpe.

Mvh Formanden

Flytning af julefrokost til januar 2017

Vi må i bestyrelsen indse at vi har valgt en dårlig dag til julefrokost, qua de få tilmeldte. Det er jo få dage før jul og rigtig mange har allerede planer. Da vi er sikre på at i alle gerne vil med, har vi valgt at flytte julefrokosten til ”Lørdag den 14/01-2017”. Vi håber at dette gør at flere har tid, lyst og lejlighed til at holde et brag af en fest sammen med os.
Sidste tilmelding er ”Lørdag den 07/01-2017” 
KOM FRISK!!! 

Mvh Formanden

Nordea-fonden støtter Lyseng Taekwondo Chung Moo med kr. 20.000

Lyseng Taekwondo Chung Moo bliver igen støttet i projektet med at udvikle klubben og forbedre klubbens faciliteter. Denne gang har klubben modtaget støtte fra Nordea-fonden (@nordeafonden) med kr. 20.000, hvilket muliggøre opsætning af spejle og anskaffelse af andet træningsudstyr i klubbens nye 330 m2 store dojang.
Jan Schou, Formand i Lyseng Taekwondo Chung Moo udtaler “Det er helt fantastisk, og vi er meget taknemmelig over, at Nordea-fonden har valgt at støtte klubben. Vi får nu mulighed for at færdiggøre et af de vigtige elementer i klubbens dojang dvs. anskaffelse og montering af en spejlvæg. Det bidrager i den traditionelle træning og er samtidig også et krav for at kunne anvende dojangen til tekniktræning på elite niveau, hvor Lyseng Taekwondo Chung Moo er repræsenteret ved Lærke Kamp Pedersen.
/Jan Schou
nordea-fonden

INDBYDELSE TIL POOMSAE UDVIKLINGSSAMLING

TEKNIKUDVIKLING ØSTJYLLAND
HORSENS, LYSENG, RISSKOV, SKANDERBORG, TEAM HORSENS, VIBY/AARHUS SYD, AARHUS M.FL.

INDBYDELSE TIL POOMSAE UDVIKLINGSSAMLING 4
Der er en fornøjelse at indbyde til anden udviklingssamling efter sommerferien. Denne gang laver vi en fokuseret træning. Første træning har fokus på basis – stande og poom og henvender sig primært til kup og nye indenfor teknik. Anden træning har fokus på kraftgenerering og rytme og henvender sig til de mere rutinerede stævnedeltagere og sortbælterne. Men alle vil kunne få noget ud af begge træninger.
Efterfølgende holder vi et kort opdateringsmøde for klubberne, men status på projektet og her vil vi også gerne have en mere bindende commitment til projektet fra jeres side af.
MÅLGRUPPE: Samlingen er for alle udøvere med interesse for teknik fra 11 år og min. 7.kup
STED: Risskov Taekwondo Klub, Nordlandsvej 88c, 8240 Risskov
TID: Lørdag, den 23/9 2016
PROGRAM: Kl. 10.30-12.15 Træning – Fokus på basic, stande og poom
Kl. 12.15-13.15 Pause (medbring madpakke, frugt samt drikkevarer)
Kl. 13.15-14.45 Træning – Fokus på Kraftgenereing og rytme

Kl. 14.45-15.30 Or. møde for klubledere/teknikansv. instruktører: Status DTaF setup, Ansøgning, Udd.krav instruktører, ATK osv.
PRIS: GRATIS
TILMELDING: ASAP. Klubvis – SMS til Torben Hansen på 21 73 03 33, men kun med oplysning om antal udøvere klubben stiller med til hhv. den første og den anden træning. I behøver ikke skrive navne på udøverne.

God fornøjelse og god weekend.
Pva. Klubberne
Mark

Forældre-Fitness

Kære Alle.

Efter flere forspørgsler har bestyrelsen besluttet, at der nu som forældre til børn der træner Taekwondo – kan trænes fitness samme tidsrum som jeres børn træner. Dvs kun forældre, ikke venner og deslige. Prisen for dette er sat til 150Kr I kvartalet.

Tilmelding og betaling skal ske til vores kasserer Pia Mønsted.

Mvh Formanden