All posts by sigge

Veloverstået julearrangement i klubben

Søndag 26. november afholdte Lyseng Taekwondo julearrangement for klubbens børn og deres forældre.

Vi startede med en lille opvisning fra børnene med både kamp og grundteknikker. Opvisningen blev rundet af med at Lærke viste nogle af hendes verdensklasse poomse’er.

Efterfølgende var der hygge og  der blev serveret æbleskiver, gløgg og saftevand. Der blev også uddelt præmier til dem der havde solgt flest lodder og julekalendre til fordel for klubben.

Træningen fortsætter frem til juleferien, så i har stadig rig mulighed for at gøre plads til julemaden!

Lyseng Taekwondo vil gerne sige tak for opbakningen og tak for at i kom.

julearrangement2017-2 julearrangement2017-1

Sommerferie og fællestræning

Kære alle

Klubben er nu gået ind i sommerferieperioden. I stedet for normal træning er der fællestræning de næste to uger inden vi holder helt sommerlukket. Den første uge af august er der ligeledes fællestræning.

Dato og tidspunkt for fællestræning:

Onsdag 28/6 – 17.30-19.00
Onsdag 5/7 – 17.30-19.00
Onsdag 2/8 – 17.30-19.00

Vel mødt!

Sommerferie

Næste graduering: torsdag d. 7. juli

Sidste graduering inden sommerferien bliver torsdag d. 6. juli kl. 17.

Mød op i god tid, så du er klar kl. 17.

For at komme til graduering skal du:

  • Indstilles af din træner.
  • Have betalt kontingent.
  • Ventet min. 3 måneder siden sidste graduering.

Vel mødt!

 

Veloverstået arbejdsdag i klubben

I dag er der sket store fremskridt med klubbens lokaler. 12 personer fra klubben var mødt op for at give en hånd. Der blev ryddet op i køkkenet og i fitnessrummet, så det nu er til at komme til at bruge ordentligt. Der er desuden blevet malet forskellige steder hvor det trængte.

Derudover var der er en flok ude at dele foldere ud som reklame for klubben, så vi kan hverve nye medlemmer.

Stor tak til alle der mødte op for at hjælpe! Fedt at så mange ville bruge deres søndag på at skabe nogle fede rammer for klubbens medlemmer!

Fitnessrummet er blevet super fedt! Så nu er der ingen undskyldning for ikke at træne!
Fitnessrummet er blevet super fedt! Så nu er der ingen undskyldning for ikke at træne!
En frokostpause blev det også tid til.
En frokostpause blev det også tid til.
Køkkenet er blevet fremkommeligt!
Køkkenet er blevet fremkommeligt!
Kirsten og Jytte var raske til at male.
Kirsten og Jytte var raske til at male.
Mødelokalet fik også en overhaling.
Mødelokalet fik også en overhaling.

2. april – Arbejdsdag i Lyseng Taekwondo!

Vi er efterhånden kommet langt med klubbens lokaler, men der er stadig et stykke vej til vi er færdige. Så vi har brug for DIN hjælp til at nå et skridt nærmere mål.

Derfor håber vi at se så mange friske frivillige som muligt søndag d. 2. april kl. 10.

Der er mange forskellige typer opgaver, så det er ikke nødvendigt med de store praktiske evner. Al hjælp er meget værdsat, også selvom du kun har tid til at hjælpe en time.

Vi håber du har tid og lyst til at give en hånd med. Giv gerne besked til Flemming på SMS: 2543 8886 eller mail: fbuskp@gmail.com

Værktøj

 

Lyseng Taekwondo får ny formand og cheftræner!

Vores formand Jan Schou har personlige årsager valgt at stoppe som formand. Nuværende cheftræner Flemming Busk træder til som konstitueret formand indtil næste generalforsamling.

Som aflastning for Flemming træder Sigmundur til som ny cheftræner.

Klubben siger tak til Jan for det store arbejde han har lagt i klubben.

Næste generalforsamling er onsdag d. 17. maj kl. 20. Generalforsamlingen er en god mulighed for at få indflydelse på klubbens fremtid. Alle opfordres til at deltage!