Monthly Archives: September 2017

Lyseng Taekwondo inviterer til aktivitetsdag – lørdag den 30.9

Lyseng Taekwondoklub – der sjovt nok holder til i Viby (Lyseng taekwondoklub) holder lørdag den 30. september en familie aktivitetsdag i skoven for alle interesserede.

Hvor
Kattrupvej 85,
Enslev,
8361 Hasselager
google maps

Hvornår
30. september 2017 fra 13:00 til 17:00

Hvad sker der

  • 13:00-13:30: Taekwondo-orienteringsløb rundt i skoven
  • 13:30-14:00: Gåde-skattejagt anden vej rundt i skoven
  • 14:00:14:30: Taekwondo prøve træning i det fri
  • 14:30-15:00: Rundbold
  • 15:00-16:00: Rundvisning i 10 år gammel skov (specielt henvendt til naboer og forældre)
  • Hele dagen 13:00-17:00
    • Tombola med mange fine gevinster
    • skyde til måls efter dåser og vind sodavand
    • salg af pølsebrød, kaffe, te, frugtsalat og hjemmebagt kage
    • snobrøds bagning mm. ved bål

Pris

  • Arrangementet er gratis og overskuddet går ubeskåret til lyseng Taekwondo klub
  • Tombola koster 5 kr. pr. lod, 12 for 50kr. – gevinst hver gang
  • Kage, pølsebrød eller frugtsalat koster 10kr stykket.

Praktiske oplysninger
Vær praktisk klædt på med udendørs tøj. Kom gerne til fods eller på cykel da biler kan have svært ved at passere hinanden på markvejen.

lyseng-kick-aktivitetsdag

 

Breaking News – nyt kamphold!

Lyseng Taekwondo tilbyder nu igen kamptræning som en fast bestanddele af tilbuddet til sine medlemmer.

Kamp er en naturlig del af taekwondo, som vi gerne vil styrke fokus omkring –  træningen henvender sig til både børn og voksne, der er interesseret i en højere træningsintensitet, lære om kampstrategi og -teknikker, og måske gerne vil mere end den normale træning. Det er ikke en forudsætning for deltagelse i træningen, at man ønsker at deltage i kampstævner men en mulighed.

Kamptræningen bliver varetaget af Reza Sadrifar, som er en meget erfaren og stadig aktiv kæmper.

Holdet starter fra søndag den 10. september kl. 12:30 – 14:00.

Kom frisk!