All posts by Flemming Busk

Lyseng Taekwondo byder velkommen til Budokan Århus

Lyseng Taekwondo byder pr. 1.4 velkommen til Budokan Århus (karateklub) i klubbens lokaler.
 
Det betyder, at vi (Lyseng Taekwondo) fra mandag den 2.4 træner mandag, onsdag, fredag og søndag. Børn øvede (tidligere tirsdag/torsdag) træner fremover mandag og onsdag kl. 17 – 18:30. For at det fungerer etablerer vi snarest muligt et forhæng, der kan opdele den store dojang i to dele.
 
Budokan Århus træner tirsdag, torsdag og lørdag. Budokan Århus vil allerede være i klubben lørdag den 23.3, hvor der er graduering og åbent hus for deres medlemmer.
 
Der er uddelt informationssedler vedrørende de ændrede træningstider og baggrund herfor. Hvis du ikke har fået en informationsseddel, så se opslag i klubben og tag en seddel med hjem.
 
JET Team har tidligere haft kamptræning om torsdagen. Det har desværre ikke været muligt at finde et tidspunkt, hvor JET Team kunne fortsætte i klubbens lokaler. JET Team har således sidste kamptræning i klubbens lokaler torsdag den 28.3. Det er rigtigt ærgerligt, da vi har været glade for at kunne tilbyde kamptræning på det niveau i klubbens lokaler.
 
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at tage fat i din træner og/eller et bestyrelsesmedlem.
 
På bestyrelsens vegne
Flemming Busk, formand

VM2018 – Lærke og team vinder 5. plads!

VM2018 er nu slut – Lærke og team var i konkurrence i fredags.

I Junior Female Team var der i alt 20 nationer repræsenteret. I den indeledende runde blev teams derfor opdelt i to grupper, hvor fem teams fra hver gruppe ville kvalificere sig til semifinalen, Lærkes team var blandt andet i gruppe med meget stærke nationer som Korea. Med en imponerende præstation lykkedes det at blive nr. 2 i gruppen lige efter Korea.

I semifinalen kæmpede Lærke og team for at placere sig blandt de otte hold, der skulle i finalen. Det lykkedes lige netop, og det danske hold blev som 8. bedste hold kvalificeret.

Finalen blev afviklet som “battle”, hvor nr. 1 møder nr. 8, nr. 2 møder nr. 7 osv. Danmark skulle derfor konkurrere mod Korea endnu engang. En stærkt nervepirrende konkurrence, hvor begge hold ender samme total score efter de to poomsaes – Korea vinder desværre grundet bedste score i Presentation…med sølle 0,01 point. Korea vinder efterfølgende VM.

Stort tillykke til Lærke og team med en virkelig flot 5. plads til VM!

img_6989img_6986

 

VM-udtagelse til Lærke

Lærke er netop udtaget til sit 3. VM i træk!

Lærke, der er i gang med sit 5. år på Dansk Taekwondo Forbunds Tekniklandshold, er udtaget i Team kategorien sammen med to landsholdsveninder. VM finder sted i Taipei, Taiwan fra den 15. – 18. november. For at afklimatisere og blive stævneklar, tager Lærke og landsholdet afsted den 9. november.

Udtagelsen kommer samtidig med, at Lærke har opnået flotte resultater og taget medaljer i samtlige opstillede discipliner til sensommerens internationale stævner:

  • British Open – bronze i Individuel
  • Scottish Open – guld i Team og sølv i Individuel
  • Budo Nord Cup – guld i Team

img_1815 img_1813 img_0594

Samlet et fanstastisk afsæt for efterårssæsonen 🙂